Blandt 49 teams er TREDJE NATUR prækvalificeret til at konkurrere om nyt campusområde. På et ligeværdigt rådgiverteam med DISSING+WEITLING samt underrådgiver Ljøterud-Ødegård Arkitekter skal vi konkurrere imod 6 andre internationale teams.

Opgaven omhandler “Kunnskaps- og kulturtorget” ved ved Kirketorvet i Kongsbergs centrum vest, en kombineret undervisnings- og kultur- og administrationsbygning på 20-25.000 m2 samt en gangbro over Numedalslågen, der forbinder til centrum øst. Derudover skal anvises koncepstudier for integration af andre funktioner så som studenterboliger, idrætsanlæg og detailhandel mm.

Uddrag fra vores motivation.
De fleste monofunktionelle vidensområder kendetegnes ved det indadvendte og den særlige tysthed, der opstår, når tingene passer sig selv – synergiens diametrale modsætning. Det kommende Kunnskaps- og Kulturtorg har dog i kraft af områdets i forvejen frodige karakter og byens medfødte evne til at skabe mødesteder alle forudsætninger for at være særlig modtagelig for nye potentialer. Vi foreslår at det pragmatiske fortsat skal råde. Nye lag, funktioner og drømme bør lægges til og overlejres med eksisterende strukturer i en ny type bymæssig forankring, placeret som en samlende kapacitet imellem omkringliggende grønne byområder og sammenbindende infrastrukturelle landskaber.

Ved at bruge naturens tilgang, skabes ikke alene rammerne for verdens bedste bydel, med stærke forbindelser på tværs af klimaskærmen og bylivet i Kongsbergs Kunnskaps- og Kulturtorg, men også synergi, sted og destination for de tilstødende områder. En høj naturværdi mener vi er en stor del af løsningen til at skabe den sammenhæng og unikke kontekst, som de fleste vidensområder fattes i dag. Ny viden omkring menneskelig trivsel, nedbørsmønstre, biodiversitet, naturkvalitet og optimerede overflader skal indarbejdes som en naturlig del af planlæggerens redskabskasse ligesom kulturarv, arkitektonisk robusthed og nye bygningsteknologier alle er dele af en samlet vision for fremtidens Kongsberg.

Vi glæder os til at besøge vores norske naboer og komme i gang.

Prækvalificerede teams:

Dissing+Weitling (DK) with Tredje Natur (DK), Ljøterud-Ødegård Arkitekter (N).
BIG (DK) with L2 Arkitekter (N), COWI, NIKU.
Dyrvik Arkitekter (N).
HRTB (N) with Rodeo-arkitektar (N), Architectopia, Bjørbekk & Lindheim, Rambøll  UK.
JSTArkitekter (N), Brendeland & Kristoffersen (N), Office of Architecture Barcelona (E).
Mecanoo international (NL) with CODE (N).
Narud-Stokke-Wiig (N) with SunderlandHussey Architects (Scot), Buro Happold UK.