TREDJE NATUR er helt i front på landets første og største klimaudstilling. Dansk Arkitektur Center åbner d. 16. januar dørene for adskillige af vores projekter er udstillet. Tegnestuen er grundlagt med særligt fokus på de grønblå potentialer i byudviklingen – bl.a. illustreret igennem vores arbejde i Klimakvarteret på Østerbro. Det er meget rammende også dette projekt der er på plakaten, i dét projektet varslede den eksplosive interesse i grøn omstilling og klimatilpasning der fulgte efter skybruddet i 2011.

På udstillingen viser vi vores interaktive udviklingsprojekt Klimaflisen, der er medfinansieret af Realdania, og du kan også se hvordan vi skaber plads til 26.000 m3 skybrudsvand i Enghaveparken. Derudover kan du opleve hvordan regnen positivt kan transformere H. C. Andersens Boulevard og naturligvis hvordan de overordnede visioner i Klimakvarteret har inspireret til eksempelløsninger for resten af København. Se også helt nyt visionsmateriale for fremtidens klimatilpassede københavnerkarré.

Vi håber at se jer til udstillingsåbningen fredag d. 16. kl. 16 på DAC!

Fra Dansk Arkitektur Center:
Vand i kælderen er pludselig blevet noget rigtig mange kan tale med om. Kraftige regnskyl er noget vi skal til at vænne os til, og dermed også tilpasse vores byer efter. Hvordan kan man bedst gøre det? Og kan vi også få en bedre by med i købet, når vi klimatilpasser den?

16:00: Udstillingen er åben for besøg
16.30-17.00: Åbningstaler i udstillingen
17:00-17:20: Præsentation af udvalgte projekter i udstillingen
17:20-18.30: Reception med forfriskninger

Udstillingsperiode 16. januar – 6. april 2015. Læs mere her.