Kører du den ind med grønt?

TREDJE NATUR søger praktikanter og erhvervspraktikanter. Vi vil gerne se ansøgninger fra engagerede, begavede og morsomme mennesker, der brænder for at udvikle sammenhængen imellem det bebyggede og det beplantede.
Vi vægter nysgerrige og alsidige mennesker med lige dele tænke- og tegnegaver, som har mod og energi til at løfte niveauet på vores nuværende og kommende opgaver, der ligger inden for planlægning, byggeri og landskab.

TREDJE NATUR udformer konkrete strategier for fremtidens hybride by igennem idéoplæg, agitation, projektforslag, vidensudvikling og samarbejder. Vores blik er rettet mod steder, hvor det regulerede og det uregulerede kan clashe og skabe nye historier. Vi er fascinerede af den kraft og det potentiale, som den menneskeskabte natur genererer, og vil kortslutte det indgroede skel mellem by og landskab i dansk arkitektur. TREDJE NATUR undersøger byens blinde vinkel og skaber rum, konstellationer og nye betydninger, i og med at naturen og byen konstant forandrer sig.

Vi forventer du er fortrolig med cad- og 3D-software samt Illustrator, Indesign og Photoshop.

Send os dit portfolio og cv (max 8 mb) til job@tredjenatur.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

[Illustration venligst udlånt af Matt Johnstone]