Klimaflisen er udvalgt til en ny arkitekturguide med fokus på FN’s 17 verdensmål

Kom og vær med når bogen ‘Arkitekturguide til FN’s 17 Verdensmål’ lanceres i BLOX d. 18. December. Bogen er en eksempelsamling af opførte arkitekturprojekter, der illustrerer hvordan det byggede miljø interagerer med verdensmålene. Guiden skal øge forståelsen for de mål, som relaterer sig til det byggede miljø – og fremme samtalen om, hvordan vi kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Publikationen ligger i forlængelse af KADKs arbejde med verdensmålene og peger frem mod arkitekternes verdenskongres i København 2023, hvor temaet er ’arkitekturens bidrag til verdensmålene’.

Ishtiaque Zahir Titas, Co director of UIA Commission for Sustainable Development Goals sagde til bogens prelaunch, som blev afholdt sammen med COP24 stakeholder møde:

“Architecture relate to all of the 17 Sustainable Development Goals. This is why the guide is an important first step creating awareness of the role of architecture in creating a more sustainable society”

Bogen er blevet til i samarbejde mellem Institut for Bygningskunst og Teknologi, KADK, Arkitektforeningen og UIA’s Commission on the UN Sustainable Development Goals og er støttet af Dreyers Fond.

Læs mere og tilmeld dig arrangementet her: https://billetto.dk/en/e/boglancering-ny-bog-om-arkitekturens-bidrag-til-verdensmalene-tickets-323220